Spring til indhold

Romaer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Roma (folkeslag))
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Romaer
romani: Rromane dźene
Romani flag skabt i 1933.
Vedtaget af "Første verdenskongres for Romaer" i 1971
Romaer i Istanbul
Antal
2 millioner ~ 12 millioner[1][2][3]
Områder med store befolkninger
 United States1.000.000 (0.32%)[4]
 Brasilien800.000 (0.41%)[5]
 Spanien650.000 (1.62%)[6]
 Rumænien621.573 (3.3%) – 1.850.000 (8.3%)[7][8]
 Tyrkiet500.000 (0.72%)[9]
 Frankrig500.000 (0.79%)[10]
 Bulgarien370.908 (4.67%)[11]
 Ungarn205.720 (2.02%)[12]
 Grækenland200.000 (1.82%)[13]
 Slovakiet189.920 (1.71%)[14]
 Rusland182.766 (0.13%)[15]
 Serbien147.604 (2.05%)[16]
 Italien130.000 (0.22%)
 Tyskland120.000 (0.15%)[17]
 UK90.000 (0.15%)[18]
 Makedonien53.879 (2.85%)[19]
 Mexico53.000 (0.05%)[20]
 Sverige50.000 – 100.000[21]
 Ukraine47.587 (0.098%)[22]
 Portugal30.000 – 50.000 (0.3%)
 Finland10.000 – 15.000 (0.3%)
Etnografi
SprogRomani, hjemegnens sprog.
ReligionKristendom[23]
Islam[23]
Shaktisme[23]
Relaterede etniske grupper
Dom, Lom, Domba; andre Indoiranske folkeslag
Fordeling af romaer i Europa
(Europarådets skøn i 2007, i alt 9,8 mio)[24]
Opdelingen af romaer med indoarisk oprindelse i Europa.

Romaer (romani: Rromane dźene, ) er et folkeslag, der fra Europa eller Asien har bredt sig til hele verden. De har ikke deres egen stat og færdes på tværs af landegrænser.

Romaerne nedstammer sandsynligvis fra et nomadefolk fra det nordlige Indien, hvilket dog ikke er bevist. De er muligvis relateret til domari-folket, der udvandrede til Byzans før 1000-tallet og derfra spredtes ind i Europa via Balkan

Blandt de mange romagrupper findes sinti-romaerne i Nordeuropa, manuš-gruppen i Frankrig, bugurdži i Tyrkiet og på Balkan samt xaladitka i Rusland. I dag er mange roma-grupper fastboende, men lever ofte adskilt fra majoritetsbefolkningerne i de lande, hvor de er bosat. Historisk fandtes romagrupper i hele Europa. Traditionelt har omrejsende romaer især ernæret sig ved musik, håndværk og forefaldende arbejde. Romamusik er ofte blevet så populært, at det har dannet grundlag for nye musikgenrer, såsom flamenco i Spanien, jazz manouche i Frankrig og bryllupsmusik i Bulgarien. Mange romaer er blevet verdenskendte musikere.

I dag bor de fleste romaer på Balkan og i Østeuropa med store befolkningsgrupper i Nordmakedonien, Bulgarien, Rumænien og Ungarn. Roma-folkeslag er historisk blevet udsat for diskrimination i de lande, hvor de har været bosat, og blev under anden Verdenskrig forfulgt under Nazitysklands okkupation, der som en del af racepolitikken sendte flere hundrede tusinde romaer i koncentrationslejre, hvor mange døde. I dag diskrimineres romaer stadig i mange især østeuropæiske lande og anses af majoritetsbefolkningerne for at være kriminelle og farlige, mens romaerne i Vesteuropa i stor udstrækning nu er integreret i majoritetsbefolkningen.

Mange østeuropæiske romaer taler en dialekt af romani, et indoarisk sprog under den indoeuropæiske sprogfamilie. Romani er tæt beslægtet med hindi, med påvirkning fra sprogene farsi, tyrkisk, græsk og sydslavisk, der taltes i de lande romaerne har været bosat i. I Spanien, Frankrig, England og Skandinavien taler de fleste romaer para-romani, der er en variant af majoritetessprogene med mange låneord fra romani.[25]

Etymologi

[redigér | rediger kildetekst]

På romani er rom et maskulint navneord, der betyder "mand, ægtemand", med flertalsbøjningen roma. Romano er det maskuline adjektiv, mens romani er det feminine adjektiv. Nogle romaer bruger rom eller roma som en etnisk betegnelse, mens andre, såsom sintier eller romanichaler, ikke bruger udtrykket som endonym for hele den etniske gruppe.[26]

Rom og romani staves også med dobbelt r, dvs. rrom og rromani. I disse tilfælde bruges rr til at repræsentere lyden /ʀ/ (også skrevet som ř og rh), som i nogle romadialekter er forskelligt fra det enkelt skrevne r. 'rr'-stavningen er almindelig især i Rumænien, for at skelne fra endonymet for rumænere (engelsk roman, pl. romani).[26]

På anbefaling af den Internationale Roma Union (IRU) besluttede FNs sprogkommission at anerkende "roma" (og på engelsk også: "Romani") som betegnelsen for alle mennesker med roma-oprindelse.[27] Den første verdenskongres for internationale borgerrettigheder for romaerne i London i 1971 slog fast, at udtrykket "roma" er den officielle samlede betegnelse for de forskellige undergrupper. Også den anden international paraplyorganisation af romaorganisationer, Roma National Congress (RNC), anvender begrebet "roma" som en samlebetegnelse.[28]

Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) anbefalede i 1998 med sin generelle henstilling nr. 3 ("Bekæmpelse af racisme og intolerance over for romaer/sintier") medlemsstaterne i Europarådet at sikre, at staterne brugte det navn, de forskellige grupper af romaer "ønsker at blive omtalt med.".[29]

Tidligere kaldtes romaer ofte for "sigøjnere". Ordet er et indlån fra tysk "Zigeuner", men den yderligere etymologi er omstridt. Nogle forbinder det med det græske »tsingános« (gr. τσιγγάνος), der har samme betydning og kan spores tilbage til byzantinsk græsk »athínganos« (gr. ἀθίγγανος), der betyder "urørlig". På engelsk anvendtes begrebet "gypsies", der stammer fra oldfransk "gyptien", en kortform af ordet for "ægypter", da det i middelalderen var en almindelig opfattelse at romaerne kom fra Ægypten. I dag foretrækkes endonymet på romani, "roma", og andre betegnelser anses for upassende.

Roma i Transylvanien, 1865

Antal og undergrupper

[redigér | rediger kildetekst]

Romaernes antal

[redigér | rediger kildetekst]

Af forskellige årsager vælger mange romaer ikke at registrere deres etniske identitet ved officielle folketællinger. Der er en anslået fire millioner romaer i Europa (fra 2002),[30] selv om nogle skøn fra romaernes organisationer giver tal så høje som 14 mio.[31] Betydelige romagrupper findes på Balkan, i nogle centraleuropæiske stater, i Spanien, Frankrig, Rusland og Ukraine. Flere millioner romaer kan være bosat udenfor Europa, især i Mellemøsten og Amerika.

Romaernes subgrupper

[redigér | rediger kildetekst]

Som følge af kastesystemet, arvet fra Indien, og deres forflytten sig gennem Asien, Europa, Amerika og Australien har de enkelte romagrupper mange betegnelser.[32][33]

Det altomfattende endonym er altid "rom".[34] Selv når visse grupper ikke bruger endonymet "roma", anerkender de alle en fælles oprindelse og tilhørende dikotomien roma-gadjo.[35]

Nogle romagrupper bruger forskellige endonymer afhængigt af deres geografiske tilhørsforhold:

Andre romagrupper benytter endonymer der beskriver:

eller

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Oprindelse

[redigér | rediger kildetekst]

Undersøgelser tyder på en indisk oprindelse for romaer.[49][50] Da roma-grupperne ikke har nogen nedskreven historie eller mundtlige overleveringer, bygger de fleste hypoteser om romernes tidlige migrationshistorie på lingvistisk forskning.[51] Der er ingen kendt registrering af en migration fra Indien til Europa under middelalderen, der ubestrideligt kan tilskrives romaerne.[52]

Shahnameh-legenden

[redigér | rediger kildetekst]
En illustration med "Bahram V Gor og den indiske prinsesse i den sorte pavilion."

Ifølge en legende omtalt i Shahnameh og gentaget af flere moderne forfattere, opdagede den sasanidiske konge Bahram V Gor mod slutningen af sin regeringstid (421-39), at de fattige ikke havde råd til at nyde musik, og han anmodede kongen af Indien om at sende ham ti tusind luris, mandlige og kvindelige lutspillere. Da lutspillerne ankom, gav Bahram hver en okse og et æsel og en æsellast af hvede, så de kunne leve af landbrug og spille gratis musik for de fattige. Men lutspillerne spiste okserne og hveden og kom tilbage et år senere med deres kinder udhulede af sult. Kongen, der var vred over at de havde spildt det, han havde givet dem, beordrede dem til at pakke deres tasker på deres æsler og vandre rundt i verden.[53]

Sproglige beviser

[redigér | rediger kildetekst]

Den sproglige forskning beviser ubestrideligt, at rødderne til romani skal findes i Indien. Sproget har grammatiske karakteristika som indiske sprog og deler en stor del af det grundlæggende ordforråd om f.eks kropsdele eller daglige rutiner med indiske sprog.[54]

Romani deler grundlæggende ordforråd med hindi og punjabi. Det deler mange fonetiske funktioner med marvari, mens dets grammatik er tættest på bengalsk.[55]

Romani og domari deler flere ligheder: sammensætningen af forholdsordene til ordstammerne, samme markører for datid, navneordenes køn neutraliseres i flertalsformen og anvendelse af kasusformen oblik ved akkusativ.[56][57] Det har medført megen diskussion om forholdet mellem de to sprog. Domari blev engang anset for at være et "søstersprog" til romani, hvor de to sprog blev separeret efter udvandringen fra det indiske subkontinent, men nyere forskning tyder på, at forskellene mellem dem er betydelige nok til at behandle dem som to adskilte sprog fra den centrale sproggruppe. Romani og domari har derfor sandsynligvis rødder i to forskellige migrationsbølger fra Indien, adskilt af flere hundrede år.[58][59]

Talord på romani, domari og lomavren sprog, sammenlignet med hindi og persiske former.[note 1] Bemærk romani talord for syv til ni er lånt fra græsk.

hindi romani domari lomavren persisk
1 ek ekh, jekh yika yak, yek yak, yek
2 do duj dī lui du, do
3 tīn trin tærən tərin se
4 cār štar štar išdör čahār
5 pāñc pandž pandž pendž pandž
6 che šov šaš šeš šaš, šeš
7 sāt ifta xaut haft haft
8 āţh oxto xaišt hašt hašt
9 nau inja na nu nuh, noh
10 das deš des las dah
20 bīs biš wīs vist bist
100 sau šel saj saj sad
Note:
  1. ^ Ifølge Ian Hancock (2007): On Romani Origins and Identity, RADOC

Genetiske beviser

[redigér | rediger kildetekst]

Genetiske fund i 2012 antyder at romaerne stammer fra det nordvestlige Indien og migrerede som en gruppe.[49][60][61] Ifølge en genetisk undersøgelse i 2012 er forfædrene til de nuværende stammer og kaster i det nordlige Indien, der oprindeligt blev betragtet som beslægtede med Doma-folket, mere sandsynligt forfædre til moderne europæiske romaer.[62] I december 2012 syntes yderligere fund at bekræfte "at romaer kom fra en enkelt gruppe, der forlod det nordvestlige Indien for omkring 1.500 år siden,"[50] De nåede til Balkan for omkring 900 år siden,[49] og har derefter spredt sig over hele Europa. Forskningen tydede på, at trods en vis isolation lignede romaerne "genetisk ... andre europæere."[49][50]

Genetisk forskning offentliggjort i European Journal of Human Genetics "har vist at over 70% af mændene tilhører en enkelt slægt, som er unik for romaerne".[63]

Genetiske data understøtter den middelalderlige migration fra Indien. Romaerne er blevet beskrevet som "et konglomerat af genetisk isolerede elementer fra stampopulationen",[64] mens en række fælles mendelske lidelser blandt romaer fra hele Europa viser "en fælles oprindelse og grundlæggervirkning".[95] [96] En undersøgelse fra 2001 af Gresham et al. foreslår "et begrænset antal relaterede stamfædre, foreneligt med en lille gruppe indvandrere fra en særskilt kaste eller stamme".[65] Den samme undersøgelse fandt, at "en enkelt slægt, ... der findes i hele roma-befolkningen, tegner sig for næsten hver tredje mandlig roma."[65] En undersøgelse fra 2004 af Morar et al. konkluderede, at romabefolkningen "blev grundlagt ca. 32-40 generationer siden, med sekundære og tertiære grundlægger-begivenheder for ca. 16-25 generationer siden."[66]

Mulig migrationsrute

[redigér | rediger kildetekst]
Migrationen af romaer gennem Mellemøsten og Nordafrika til Europa

Det menes, at romaerne stammer fra den moderne indiske delstat Rajasthan,[67] og migrerede mod nordvest (Sindh, Punjab, og Baluchistan på det indiske subkontinent) omkring 250 f.v.t. Deres efterfølgende vestlige migration, eventuelt i bølger, menes nu at være indledt omkring 500 e.v.t.[50] Det er også blevet foreslået, at emigration fra Indien kan have fundet sted som følge af Mahmud af Ghaznis angreb ind i den nordvestlige del af det indiske subkontinent.[68] Da forsvarerne blev besejret, blev de med deres familier flyttet vestpå ind i det byzantinske rige. Flytningen eller migrationen kan tidligst være sket i 1000-tallet, da romani viser utvetydige træk af moderne Indoariske sprog, der først opstod efter omkring år 1000.[69]

Ankomst til Europa

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge et genstudie fra 2012 ankom romaerne til Balkan allerede i 1100-tallet.[70] De første historiske optegnelser, om at romaer havde nået Sydøsteuropa, er fra 1300-tallet: i 1322 stødte en irsk franciskanermunk, Symon Semeonis på en vandrende folkegruppe, "efterkommere af Kain", uden for byen Heraklion på Kreta. Symons optegnelser er sandsynligvis den tidligst overlevende beskrivelse af en vestlig krønikeskrivers møde med romaer i Europa. I 1350 nævnte Ludolphus af Sudheim en tilsvarende folkegruppe med et unikt sprog som han kaldte Mandapolos, et ord nogle mener kan være afledt af det græske ord Mantes (som betyder profet eller spåkone).[71] Omkring 1360 etableredes et len "Feudum Acinganorum" på Korfu, der hovedsagelig anvendte roma-livegne, og hvor romaerne på øen var undersåtter[72][73] I 1424 blev romaerne omtalt i Tyskland, og i 1500-tallet i Skotland og Sverige. Nogle romaer udvandrede fra Persien gennem Nordafrika, og nåede den Iberiske Halvø i 1400-tallet. De to folkevandringer mødtes i Frankrig.

Første ankomst romaer udenfor Bern i 1400-tallet, beskrevet af krønikeskrivere som getoufte heiden ("døbte hedninge"), tegnet med mørk hud iført Saracener-lignende tøj og våben (Spiezer Schilling, p. 749)

Tidlig moderne historie

[redigér | rediger kildetekst]
En valakisk plakat om en auktion af roma slaver i Bukarest fra 1852.

Romaernes tidlige historie viser en blandet modtagelse. På trods af at den første registrerede transaktion af en roma slave i Valakiet foregik i 1385, fik romaerne fri gennemrejse af den Tysk-romersk kejser Sigismund i 1417.[74] Samtidigt i 1416 blev romaerne beordret bortvist fra Meißen i Tyskland i 1416, Luzern i 1471, Milano i 1493, Frankrig i 1504, Catalonien i 1512, Sverige i 1525, England i 1530, og Danmark i 1536.[74] I 1510 blev alle romaer, der befandt sig i Schweiz, beordret dræbt; tilsvarende love blev indført i England i 1554 og Danmark i 1589, mens Portugal begyndte deportationer af romaer til sine kolonier i 1538.[74]

Senere gav en engelsk lov fra 1596 dog romaer særlige privilegier, som andre vandrende folkeslag ikke havde, Frankrig vedtog en lignende lov i 1683. Katarina den Store af Rusland erklærede sigøjnere for "Kronens slaver" (en status højere end livegne), men holdt dem samtidig ude af visse dele af hovedstaden.[75] På trods af forfølgelserne og livegenskabet blev Ştefan Răzvan, der var roma, i 1595 vojvod af Moldavien.[74]

Selv om nogle romaer blev holdt som slaver i Valakiet og Moldavien indtil slaveriets afskaffelse i 1856, forblev størstedelen omrejsende frie nomader i deres vogne, som antydet i hjul-symbolet på det nationale flag.[76] Andre steder i Europa var de udsat for etnisk udrensning, bortførelse af deres børn og tvangsarbejde. I England blev romaerne undertiden bortvist fra små samfund eller hængt; i Frankrig blev de brændemærket, og deres hoveder blev barberet; i Mähren og Bøhmen blev kvinderne øremærket for at kunne udskille dem. Som et resultat flyttede store grupper af romaer mod det mere tolerante Polen og mod Rusland, hvor romaerne blev behandlet mere humant, så længe de betalte deres årlige skatter.[77]

Moderne historie

[redigér | rediger kildetekst]

Romaerne begyndte at emigrere til Nordamerika i kolonitiden i små grupper, der slog sig ned i Virginia og Fransk Louisiana. Udvandring af romaer til USA i større skala indledtes i 1860'erne, med grupper af romanichal fra Storbritannien. Det største antal indvandrede i begyndelsen af 1900'erne var fra vlax romani talende kalderash fra Sydøsteuropa. Mange romaer har ligeledes bosat sig i Sydamerika.

Anden Verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]

Under Anden Verdenskrig indledte nazisterne et systematisk folkedrab på romaerne, en proces der er kendt blandt romaerne som Porajmos.[78] Romaer blev udryddet, dømt til tvangsarbejde og indespærring i koncentrationslejre.

De blev ofte dræbt på stedet af især Einsatzgruppen (paramilitære dødspatruljer) på Østfronten[79] Det samlede antal ofre anslås til mellem 220.000 til 1.500.000; selv det laveste tal ville gøre Porajmos til et af de største massedrab i historien.[80]

Efter 1945

[redigér | rediger kildetekst]

I Tjekkoslovakiet blev romaer betegnet som et "socialt degenereret lag" af befolkningen, og romakvinder blev steriliseret som led i en statslig politik for at reducere deres antal. Denne politik blev gennemført med store økonomiske incitamenter, trusler om at nægte fremtidige sociale ydelser, med misinformation eller efter bedøvelse.(Silverman 1995 Helsinki Watch 1991).

En officiel forespørgsel fra Tjekkiet, som resulterede i en rapport (december 2005), konkluderede, at myndighederne i Tjekkoslovakiets Socialistiske Republik havde praktiseret en assimilationspolitik overfor romaer, "hvori indgik bestræbelser fra de sociale myndigheder til kontrol af fødselstallet i romasamfundet". "Problemer med seksuel sterilisation foretaget i Tjekkiet, enten med forkert motivation eller ulovligt, eksisterer," sagde den tjekkiske offentlige forsvarer, og anbefalede statslig erstatning til kvinder, der var blevet berørt mellem 1973 og 1991.[81] Nye sager blev afsløret indtil 2004 i både Tjekkiet og Slovakiet. Tyskland, Norge, Sverige og Schweiz "har alle historie om tvangssterilisation af mindretal og andre grupper."[82]

Romasamfundet og den traditionelle kultur

[redigér | rediger kildetekst]
Sebastian Münsters Cosmographia universalis, Basel 1552: Familie von „Zigeunern“/„Heiden“

Traditionelle romaer værdsætter den udvidede familie højt. Jomfruelighed er afgørende for ugifte kvinder. Både mænd og kvinder bliver ofte gift unge, og der har været kontroverser i flere lande over romaernes indgåelse af børneægteskaber. Romaernes lov fastslår, at mandens familie skal betale en brudepris til brudens forældre, men kun traditionelle familier følger stadig denne regel.

Efter indgåelse af ægteskabet slutter kvinden sig til mandens familie, hvor hendes primære opgave er at tage sig af mandens og hendes børns behov samt at tage sig af sin svigerfamilie. Magtstrukturen i den traditionelle romahusstand har øverst den ældste mand eller bedstefar, og mænd har generelt mere autoritet end kvinder. Kvinder vinder respekt og autoritet når de bliver ældre. Unge koner begynder at få myndighed, når de får børn.

Romaernes sociale adfærd er strengt reguleret af hinduistiske renhedslove indeholdende "marime" (dansk: ~ syndfuldt, arabisk: ~ haram), der stadig respekteres af de fleste romaer (og de fleste ældre generationer sintier). Disse regler påvirker alle aspekter af livet og omhandler handlinger, mennesker og ting. Dele af det menneskelige legeme betragtes som urene: kønsorganerne (fordi de producerer udsondringer) samt resten af den nedre del af kroppen. Tøj til den nederste del af kroppen, samt tøj af menstruerende kvinder, vaskes separat. Varer, der anvendes til at spise, vaskes særskilt. Fødsler anses for urene og skal ske uden for boligen. Moderen anses som uren i fyrre dage efter fødslen.

Døden betragtes som uren og påvirker hele den dødes familie, der er urene for en periode. I modsætning til den hinduistiske praksis med kremering af de døde, skal døde romaer begraves.[83] Ligbrænding og begravelse har været kendt fra tiden omkring Rigvedaens tilblivelse (1700-1100 f.v.t.), og begge er almindeligt praktiseret af hinduer i dag.[84] Nogle dyr betragtes også som urene, f.eks katte, fordi de slikker deres bagpart. Heste derimod anses ikke for urene, fordi de ikke kan.[85]

Tilhørsforhold og udstødelse

[redigér | rediger kildetekst]

Romanipen (også romanypen, romanipe, romanype, romanimos, romaimos, romaniya) er en kompliceret begreb i romani filosofi, det betyder hele den romanske ånd, romanske kultur, romanske leveregler, at være roma, et sæt af roma-stammer.

En etnisk roma anses for at være en gadjo (ikke-roma) i det romanske samfundet, hvis han ikke har nogen romanipen. Nogle gange kan en ikke-roma anses for at være en roma, hvis han har romanipen; f.eks et adopteret barn. Som grundsten i den romanske kultur har "romanipen" været genstand for interesse for mange akademiske observatører. Det er blevet fremsat den hypotese at romanipen mere skal betragtes som en ramme for den romanske kultur og ikke blot en tilslutning til historisk overleverede regler.[86]

Religion

[redigér | rediger kildetekst]
Kristne romaer under pilgrimsfærd til Saintes-Maries-de-la-Mer i Provence-Alpes-Côte d'Azur, Frankrig i 1980'erne

Flertallet af romaer praktiserer kristendom. Langt det overvejende flertal af romaer tror på Devla (Gud) og Beng (djævelen), andre romaer er hedninge, hinduer eller muslimer.

Tro

[redigér | rediger kildetekst]

Forfædrene til moderne dages romaer var hinduer, men overtog kristendommen eller islam, afhængigt af deres opholdssted, eller de lande de migrerede igennem.[87] Xoraxane roma (muslimske romaer) findes i Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Albanien, Ægypten, Kosovo, Makedonien, Bulgarien, Rumænien, Kroatien, det sydlige Rusland, Grækenland, Krim samt Kaukasien[47][48] og udgør en meget betydelig del af roma-folket. I Grækenland, sydlige Rusland], på Krim og i Kaukasien er de fleste romaer knyttet til Den ortodokse kirke ligesom flertallet af romaer i Rumænien er tilknyttet den katolske. Det er sandsynligt, at tilknytningen til de forskellige trosretninger forhindrede blandede ægteskaber.[88]

Guddomme og helgener

[redigér | rediger kildetekst]

Den Hellige Ceferino Giménez Malla betragtes i Den romersk-katolske kirke som skytshelgen for roma-folket.[89] Sankt Sarah eller (eller Sara-la-Kali) er blevet æret som skytshelgen på samme måde som den Hellige Ceferino Giménez Malla. Siden begyndelsen af det 21. århundrede har den opfattelse bredt sig, at Sara-la-Kali er den indiske guddom Kali, som romaerne har taget med sig fra Indien. Da romaerne blev kristnet, blev hun optaget som helgen ved en religionssammensmeltning og tilbedt.[90]

Modergudindefigurer er blevet fundet ved udgravninger af Induskulturen i Mohenjo-Daro i Sindh og Harappa i Punjab, Haryanaområdet. Nogle romaer hævder at de stammer fra Punjab, og Kali Matrika (dansk: Mor Kali) tilbedes stadig i Indien, især af hinduer. Derfor betragtes Sankt Sarah i stigende grad som "en romani gudinde, beskytterinden af romaerne" med en "indiskutabel forbindelse til Bharat Mata (dansk: ~ Moder Indien).[90][91]

Ceremonier og religiøs praksis

[redigér | rediger kildetekst]

Romaer tilslutter sig oftest den dominerende religion i værtslandet og anvender ofte den fremherskende religions ceremonier i forbindelse med dåb og begravelse, mens de bevarer deres særlige trossystem og oprindelige religion og tro. Romaerne fortsætter med at udøve "Shaktisme", en praksis med oprindelse i Indien, en personificering af guddommelighedens kvindelige aspekt. Overholdelse af denne praksis betyder, at for de romaer, der tilbeder en kristen gud, fremføres bønnen gennem Jomfru Maria eller hendes mor, Sankt Anna. Sankt Anna-Shaktisme er blevet fastholdt af romaerne i over tusind år efter migrationen fra Indien.[92]

Udover romaernes ældste, der tjener som åndelige ledere, findes hverken præster, kirker eller bibler blandt romaer. Den eneste undtagelse er romaernes Pinsebevægelse.[92]

Romaernes religiøse tilhørsforhold på Balkan

[redigér | rediger kildetekst]
En romakvindes dragt, sandsynligvis en muslimsk roma.

Roma-samfund, der har boet på Balkan gennem mange hundrede år, har tilsluttet sig den dominerende religion i værtslandet:

Muslimske romaer i Bosnien-Hercegovina (omkring 1900)

Religiøse tilhørsforhold i andre områder

[redigér | rediger kildetekst]
Romaer i Tyskland, 1910

I Ukraine og Rusland er romabefolkningen, der er efterkommere af indvandrere fra Balkan, muslimer. Deres forfædre bosatte sig på Krimhalvøen i 16- og 1700-tallet og efterfølgende migreret til Ukraine, det sydlige Rusland og Povolzje (~ Volgas føderale distrikt). Formelt er Islam den religion disse romasamfund tilslutter sig, og romaerne er kendt for deres trofast bevarelse af romani sprog og identitet.[94]

De fleste østeuropæiske romaer er romersk-katolske, ortodokse eller muslimer. Romaerne i Vesteuropa og USA er hovedsagelig romersk-katolske eller protestantiske. I det sydlige Spanien er lille mindretal romaer tilknyttet Pinsebevægelsen. Tilknytningen til Pinsekirken opstod i moderne tid.[92] I Egypten er romaerne delt i kristne og muslimske grupper.

Musik

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Romamusik
Unge ungarske romaer udfører en traditionel dans

Romamusik spiller en vigtig rolle i de central- og østeuropæiske lande som Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Bulgarien, Makedonien, Albanien, Ungarn, Slovenien og Rumænien, ligesom romamusikernes stil og musiktraditioner har påvirket klassiske europæiske komponister som Franz Liszt og Johannes Brahms. Også danske komponister som Thomas Koppel, Anders Koppel og Peter Bastian har ladet sig inspirere af romamusikken. De lăutari, der spiller på traditionelle rumænske bryllupper er stort set alle Romaer.

Den internationalt kendeste nutidige lăutarikunstner er sandsynligvis Taraful Haiducilor. Bulgariens populære "bryllupmusik" spilles næsten udelukkende af romamusikere, blandt andet Ivo Papasov, en virtuos klarinettist tæt forbundet med denne genre, samt den bulgarske pop-folk sanger Azis.

Mange berømte klassiske musikere, som den ungarske pianist György Cziffra, er roma, ligesom mange prominente Manelekunstnere. Zdob şi Zdub, et af de mest fremtrædende rockorkestre i Moldova er som ikke-romaer inspireret af romamusikken. Ligeledes har Spitalul de Urgenţă fra Rumænien, Shantel fra Tyskland, Goran Bregović fra Serbien, Darko Rundek fra Kroatien samt Beirut og Gogol Bordello fra USA hentet inspiration i romamusikken.

En anden tradition idenfor romamusik er genren af romani brassband, med bemærkelsesværdige musikere som Boban Marković fra Serbien samt lăutari brassbandgrupperne Fanfare Ciocărlia og Fanfare din Cozmesti fra Rumænien.

Mange musiinstrumenter som violin og guitarer siges at stamme fra romaerne. Mange danse som flamenco fra Spanien og Egyptens orientalske danse siges også at stamme derfra.[96]

Den karakteristiske lyd af romamusik har i Europa påvirket bolero, jazz og flamenco, især cante jondo. Den europæiske musikgenre jazz manouche eller Sinti jazz spilles stadig i vid udstrækning af romaer; den kendte guitarist Django Reinhardt vedkender sig denne kunstneriske gæld. Nutidige kunstnere, der er en del af denne tradion, omfatter Stochelo Rosenberg, Biréli Lagrène, Jimmy Rosenberg, Paulus Schäfer og Tchavolo Schmitt.

Romamusikere i Tyrkiet har fået det nationale publikums anerkendelse. Lokale romakunstnere spiller normalt på særlige festdage. Deres musik spilles på instrumenter som darbuka, klarinet og cümbüş, et oud-lignende instrument.[97]

Køkken

[redigér | rediger kildetekst]

Den traditionelle roma hovedret, "salmaia", tilberedes af kål, kød og ris.[98] En populær roma dessert er pirogo. Opskriften består af æg, rosiner, valnødder, ananas, sukker, smør, nudler og hytteost.[99]

Tre grupper af romaer

[redigér | rediger kildetekst]

Den ene hovedgren stammer fra dem, der rejste til Ægypten og videre gennem Nordafrika til Spanien og Frankrig. De to øvrige nedstammer fra den gruppe, der rejste via Mellemøsten gennem Tyrkiet til Østeuropa. I Rumænien splitter denne gren sig op i to. En gruppe rejste via Ungarn til Vesteuropa, mens en anden via Ukraine, Polen og Baltikum fortsatte til Rusland og Norden (via Finland).

Grupperne kan stadig skelnes på grund af forskelle i deres ordforråd.

Forfølgelserne

[redigér | rediger kildetekst]

Romaer har været forfulgt i mange hundrede år.

I 1300-tallet blev mange gjort til slaver eller livegne. Livegne blev først frie i Rusland i 1861.

Omkring 1500 var andre anerkendt og havde forskellige privilegier som kristne pilgrimme, men mistede privilegierne og blev sat i forbindelse med trolddom og spionage og "forræderi mod kristendommen". Den organiserede forfølgelse af romaerne blev indledt i Tyskland i 1498, da Rigsdagen vedtog at udvise dem som forrædere mod kristendommen. Mange lande fulgte i Tysklands fodspor.

Også roma-folket blev forfulgt i Hitlers Nazityskland. Romaerne og jøderne var de etniske grupper, nazisterne udvalgte til udryddelse. Allerede fra 1933 blev romaer samlet og sendt til tyske koncentrationslejre. Det vides ikke hvor mange romaer blev dræbt, fordi mange blev dræbt af "Einsatzgruppen" uden for kz-lejrene. I 1972 vurderede en forsker at 250.000 var blevet dræbt. Andre har hævet det til 500.000. Senere vurderinger ligger på over 1,5 millioner. Men nazisterne i Tyskland forsøgte utvivlsomt at eliminere hele folket. Nogle overlevende har fået erstatning.

Fordomme blomstrer

[redigér | rediger kildetekst]

Beboerne i Paris kom hurtigt med nedsættende tanker om romaerne.

Øjenvidneberetninger fra 1427 fra Paris beskriver, at børnene havde flere huller i ørerne med store ørenringe. Mændene var meget mørke i huden med krøllet hår. Kvinderne var så "grimme og sorte, som man kan tænke sig". De var troldkvinder, der kunne spå. Det gav ofte splid i familierne, når "sandheden kom frem". De blev også anklaget for tyveri. Et øjenvidne kontaktede romaerne og oplevede ikke at rygterne var sande, tværtimod.

Men romaerne var ilde set af den katolske kirke, og ærkebiskoppen i Paris satte med en straffeprædiken i kirkerne romaerne i dårligt lys. De blev bandlyst af kirken sammen med de franskmænd, de havde spået. Til sidst måtte de forlade Paris.[kilde mangler]

Romaer i Skandinavien

[redigér | rediger kildetekst]

De første romaer ankom til Danmark i 1505 fra Skotland. De havde et anbefalingsbrev (engelsk: letter of recommendation), med fra kong Jakob 4. af Skotland til hans onkel kong Hans af Danmark. Senere samme år kom romaer til Danmark fra Tyskland. Junker Jørger af Ægypten ankom til Jylland og modtog et lejdebrev fra prins Frederik.

Romaer i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I den københavnske reces (kongelige forordning) af 1536 påbød Christian 3. at alle tatere der befandt sig i Danmark, skulle forlade landet inden tre måneder.[100] Bestemmelsen gentoges og skærpedes i flere kongebreve. Forordning af 31.5. 1589, hvis bestemmelser gentoges i Danske Lov (3-20-3) indskærpede lokale øvrigheder at pågribe tatere (romaer), som måtte komme i deres jurisdiktion. De pågrebne skulle fratages deres ejendom, deres anførere skulle henrettes, og de øvrige skulle udvises for stedse. Med fattigvæsensforordningen af 24. 9. 1708 mindskedes straffen til udvisning samt, ved manglende efterkommelse heraf, voksne til slavearbejde og børn til rasphusarbejde. Som begrundelse for de hårde straffe anklagedes sigøjnere i lovgivningen for omstrejfen, bedrageri og tyveri samt for skørlevned, ugudelighed og trolddom.[101] Enkelte gange har kongen beordret dødsstraf til de illegale indvandrere. Han udsendte et brev, hvori han beskyldte mange adelsmænd for at have hjulpet taterne. Brevet foreskrev, at alle der hjalp tatere, skulle straffes – samt at de, der dræbte en tater, kunne beholde hans ejendele. Hvis kongens mænd ikke adlød loven og anholdt taterne, kunne de stilles til ansvar og afkræves erstatning for de "skader, som taterne lavede i deres område".

Romaerne rejste nu rundt i små grupper, så de ikke var så nemme at finde. Kong Frederik 2. skrev et nyt brev om romaerne med en noget mildere tone end Christian 3. Peder Oxe blev sendt fra København til Jylland for at hente romaerne til København, hvor de skulle arbejde som smede og som matroser på galejerne.

I 1578 skrev biskoppen i Odense til sine præster at de ikke måtte ægtevie romaer, og at de skulle begraves uden for kirkegården, som om de var tyrkere, dvs. ikke kristne. I 1589 blev loven om udvisning fra Danmark igen taget op. Nu med økonomisk straf til de romaer som ikke rejste ud af landet.

De fleste historiske optegnelser om romaer i Danmark er gentagne kongelige ordrer om, at de skal udvises, og det fremgår deraf, at det lykkedes en del at forblive i landet.

Fra 1740 er kilderne ret beskedne. Først i 1824 udgav N.V. Dorph, St.St. Blichers ven, i Viborg et "Rotwelsk Lexicon" over taternes sprog med mange romaniord.

Ti romafamilier fra Slesvig-Holsten blev boende i Jylland, da Bismarck vandt krigen i 1864. Deres særprægede navne i telefonbogen viser, at der er mellem 4.500 og 6.000 efterkommere. Der er over 20.000 i hele Danmark.

I 1858 ophævedes livegenskabet i Rumænien. Mange romaer havde været livegne på de store godser, og blev "sat på porten" uden mulighed for at ernære sig. En del endte som proletariat i de rumænske storbyer, hvor industrialiseringen tog fart. Andre vandrede bort i søgen efter indtægt, og nogle kom til Danmark.

I 1930'erne og under 2. Verdenskrig udsattes romaerne for forfølgelse særligt i Tyskland og Østeuropa. Ofte blev romaerne henrettet uden videre, og hele landsbyer blev udslettet. Andre blev sendt i koncentrationslejr – mellem ½ og 1 million romaer menes dræbt under "Porajmos" – "fortæringen". Der findes stadig overlevende romaer fra kz-lejrene, og der arrangeres udstillinger i forbindelse med den årlige Auschwitz-dag i Danmark.

Romaflygtninge udvist til koncentrationslejre

[redigér | rediger kildetekst]

I 1875 indførtes en fremmedlov i Danmark, der forbød "tatere" og andre "rejsende" at opholde sig inden for rigets grænser. Loven medførte at mange romaer der forsøgte at komme til Danmark blev afvist ved grænsen af det danske politi.

I 1933, da romaerne flygtede fra forfølgelserne i Nazityskland, dannede loven grundlag for tilbagesendelse af flygtende romaer til de nazistiske myndigheder. En af de flygtende, Joseph Czardas, kom med en gruppe på 68 personer fra Spanien. Deres mål var Norge, da de erfarede om nazisternes grusomheder mod romaerne. Mange af dem blev sendt retur til Tyskland og omkom i de tyske koncentrationslejre.

Loven blev først ophævet i 1953.

Omkring 1970 var der en romalejr ved Islands Brygge i København. Den blev brugt af romaer, der rejste rundt i Skandinavien.

Romaer i Danmark i dag

[redigér | rediger kildetekst]

Der er ingen nøjagtig opgørelse over, hvor mange romaer der lever i Danmark. Det skyldes primært, at det i Danmark er ulovligt at registrere folk efter etnicitet ifølge diskriminationsloven fra 1996. Regeringens skøn lød i december 2002 på 1500.[102] Regeringen har siden udtalt, at det ikke er muligt at opgøre det eksakte antal romaer i Danmark,[103] men danske romaorganisationer skønner dog, at det virkelige tal er over 10.000.[104]

I Helsingør boede der, ifølge Per Tærsbøl, omkring 1.000 romaer i begyndelse af 2000-tallet.[105] Mange danske romaer er velintegrerede i det danske samfund. En del skjuler deres roma-identitet for omverdenen for at undgå fordomme og diskrimination.[106]

I 1999-2000 kom en hel del romaflygtninge fra Slovakiet efter store forfølgelser.

Romaernes kultur

[redigér | rediger kildetekst]

Romakulturen kendes først og fremmest via romamusikken. Optegnelser fra Balkan viser at romaer i 1400-tallet opfattede det som den fineste opnåelige karriere at blive en dygtig musiker. Der fandtes stjernemusikere og sangere, hvis navne er indskrevet i historien.

Der findes flere gode romaorkestre i Danmark i forskellige stilarter.

Der findes et par ungdomsteatergrupper, som spiller stykker både på romani og på dansk. Der er også en levende tradition med digtning, og der arrangeres poesi-cafer.

Internt fejrer romaernes vigtige mærkedage i familien med store fester, hvor familie og venner, som kommer fra nær og fjern, synger og danser og spiser god mad.

Underholdning og håndværk

[redigér | rediger kildetekst]

De fortsatte med at bruge deres musik og dans til fest i de byer, de kom til. De er også kendt for at være dygtige til at arbejde med kobber og messing, og de er eksperter i at sko heste, opdrætte og sælge dem samt bearbejde træ og fremstille smykker. Romaernes musik blev videreført gennem flamenco i Andalusien i det sydlige Spanien: det er sang, musik og dans. Oprindelig bestod flamenco af sang uden musik (cante). Senere blev sangene akkompagneret af guitar (toque), håndklap palmas og baile. Toque og baile kan også bruges uden sang (cante), selv om sangen er hjertet i flamenco. I nyere tid er andre instrumenter som cajón, en kasse, der bruges som slaginstrument fra Peru, palillos, kastagnetter og basguitar.

Romaernes religion

[redigér | rediger kildetekst]

Romaer har ikke en fælles religion. De har ofte taget den "lokale religion" til sig, hvor de kom frem. De var katolikker og protestanter, muslimer, jøder, hinduer, hvor det var nødvendigt.

Romaerne fejrer en gang om året i slutningen af maj den Sorte Sarah i den sydfranske by Saintes-Maries de la Mer ved Middelhavets kyst. Primo september fejrer de Santa Maria med optog og musik i byen Lourdes, hvor Bernadette – ifølge traditionen – i et syn så Maria.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Rom". Encyclopædia Britannica Online. Hentet 2010-09-15. According to Encyclopaedia Britannica, estimates of the total world Romani population range from two million to five million.
  2. ^ "Online version". Hentet 2010-09-15. Lewis, M. Paul (ed.), 2009. Ethnologue: Languages of the World, Sixteenth edition. Dallas, Tex.: SIL International. Ian Hancock's 1987 estimate for "all Gypsies in the world" was 6 to 11 million.
  3. ^ "EU demands action to tackle Roma poverty". BBC News. 2011-04-05.
  4. ^ Webley, Kayla (13. oktober 2010). "Hounded in Europe, Roma in the U.S. Keep a Low Profile". Time. Arkiveret fra originalen 17. august 2013. Hentet 8. april 2015. Today, estimates put the number of Roma in the U.S. at about one million.
  5. ^ The Special Secretariat for the Promotion of Racial Equality estimates the number of "ciganos" (Romanis) in Brazil at 800,000 (2011). The 2010 IBGE Brazilian National Census encountered gypsy camps in 291 of Brazil's 5,565 municipalities."Falta de políticas públicas para ciganos é desafio para o governo". R7. 2011. Hentet 2012-01-22.
  6. ^ "The Situation of Roma in Spain" (PDF). Open Society Institute. 2002. Arkiveret (PDF) fra originalen 1. december 2007. Hentet 2010-09-15. The Spanish government estimates the number of Gitanos at a maximum of 650,000.
  7. ^ "Rezultatele finale ale Recensământului din 2011 - Tab8. Populaţia stabilă după etnie – judeţe, municipii, oraşe, comune" (rumænsk). National Institute of Statistics (Romania). 5. juli 2013. Arkiveret fra originalen 18. januar 2016. Hentet 18. december 2013. However, various organizations claim that there are 2 million Romanis in Romania. See http://www.gandul.info/news/recensamant-2011-doua-treimi-dintre-romi-se-declara-romani-700-000-2-000-000-3-000-000-cati-romi-traiesc-in-romania-8883047
  8. ^ "Romania".
  9. ^ "Roma rights organizations work to ease prejudice in Turkey". EurasiaNet. 22. juli 2005. Hentet 2010-09-15. There are officially about 500,000 Roma in Turkey.
  10. ^ "Situation of Roma in France at crisis proportions". EurActiv Network. 7. december 2005. Arkiveret fra originalen 30. august 2017. Hentet 2010-09-15. The Romani population in France is officially estimated at around 500,000.
  11. ^ "Population By Districts And Ethnic Group As Of 01.03.2001". Hentet 2010-09-15. Census 2001 in Bulgaria: 370,908 Roma
  12. ^ "Population by national/ethnic groups". Hungarian Central Statistical Office. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 2010-09-15. Census 2001 in Hungary: 205,720 Roma/Bea
  13. ^ "The Romani population in Greece is officially estimated at 200,000". Hellenic Republic National Commission For Human Rights. Arkiveret fra originalen 14. september 2007. Hentet 2010-09-15. Census 2001 in Hungary: 205,720 Roma/Bea
  14. ^ Census 2001 in Slovakia
  15. ^ "National Composition Of Population And Citizenship". perepis2002.ru. Arkiveret fra originalen (Excel) 9. juni 2011. Hentet 2010-09-16. Census 2002 in Russia: 182,766 Roma.
  16. ^ Folketællings- og Boligstyrelsen i Republikken Serbien (2011): Natiolnalt tilhørsforhold Arkiveret 8. juli 2018 hos Wayback Machine, hentet den 8. april 2015
  17. ^ Berlin-Institut für Bevölkerung und Entwicklung: Roma in Deutschland Arkiveret 29. april 2017 hos Wayback Machine, hentet den 8. april 2015
  18. ^ Ethnologue.com
  19. ^ "The 2002-census reported 53,879 Roma and 3,843 'Egyptians'". Republic of Macedonia, State Statistical Office. Arkiveret fra originalen 21. juni 2004. Hentet 2010-09-17.
  20. ^ "Catemaco gypsies". Catemaco.info. Arkiveret fra originalen 5. august 2017. Hentet 2013-03-12.
  21. ^ Sametingen. Information about minorities in Sweden Arkiveret 26. marts 2017 hos Wayback Machine (Swedish)
  22. ^ State statistics committee of Ukraine - National composition of population, 2001 census (Ukrainian)
  23. ^ a b c Gall, Timothy L. (ed). Worldmark Encyclopedia of Culture & Daily Life: Vol. 4 - Europe. Cleveland, OH: Eastword Publications Development (1998); pp. 316, 318 : "Religion: An underlay of Hinduism with an overlay of either Christianity or Islam (host country religion) "; "Roma religious beliefs are rooted in Hinduism. Roma believe in a universal balance, called kuntari... Despite a 1,000-year separation from India, Roma still practice 'shaktism', the worship of a god through his female consort... "
  24. ^ ""Council of Europe website"". Arkiveret fra originalen den 21. februar 2009. Hentet 8. april 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link). European Roma and Travellers Forum (ERTF). 2007. Archived from the original on 2007-07-06.
  25. ^ Yaron Matras (2002): Romani: A Linguistic Introduction Cambridge University Press, ISBN 0-521-63165-3
  26. ^ a b Hancock, Ian F (2002). We Are the Romani People, p. XIX. ISBN 978-1-902806-19-8. Hentet 2008-07-31..
  27. ^ Presseerklärung von Dr. Jan Cibula, des Präsidenten der RIU: Da das Romanes eine vor allem gesprochene Sprache ist, finden sich selbst bei zentralen Begriffen gelegentlich abweichende, jeweils dialektbezogene Schreibweisen wie „rroma“, „romma“ oder „rommenes“. Arkiveret 20. august 2011 hos Wayback Machine (PDF; 11 kB).
  28. ^ Universität Graz: Neue internationale Impulse Arkiveret 18. maj 2013 hos Wayback Machine.
  29. ^ Europäische Kommission gegen Rassismus und Intoleranz (marts 1998):Bekämpfung von Rassismus und Intoleranz gegen Roma/Sinti (PDF; 830 kB), hentet 8. april 2015, (tysk)
  30. ^ 3.8 million according to Pan and Pfeil, National Minorities in Europe (2004), ISBN 978-3-7003-1443-1, p. 27f.
  31. ^ Council of Europe compilation of population estimates
  32. ^ Milena, Hübshmanová (2003). "Roma – Sub Ethnic Groups". Rombase. Karl-Franzens-Universität Graz. The endless and countless number of designations which were and still are given to individual groups of Roma during the course of their extra-Indian history is a result of the Indian archetype of caste (kinship-professional) reproduction and, in addition, the movement of the Roma to different political and ethno-linguistic milieus of Asia, Europe, America and Australia.
  33. ^ Horvátová, Jana (2002). Kapitoly z dějin Romů [Chapters from Romani history] (PDF) (tjekkisk). Praha: Lidové noviny. s. 12. Mnohočetnost romských skupin je patrně pozůstatkem diferenciace Romů do původních indických kast a podkast. / Skabelon:Lan-da
  34. ^ Milena, Hübshmanová (2003). "Roma – Sub Ethnic Groups". Rombase. Karl-Franzens-Universität Graz. Et grundlæggende, formentlig det oprindelige og altomfattende endonym er det etniske navn rom/roma.
  35. ^ Milena, Hübshmanová (2003). "Roma – Sub Ethnic Groups". Rombase. Karl-Franzens-Universität Graz. Selvom romaer i forskellige lande rundt om i verden bruger forskellige endonymer for deres samfund (sinti, kale, manouche, osv.), anerkender de alle en fælles oprindelse og grundlæggende identitet som romaer med henvisning til Rom-Gadžo (ikke-Rom) dikotomien.
  36. ^ a b c d e Jurová, Anna (2003). Vaščka, Michal; Jurásková, Martina; Nicholson, Tom (red.). "From Leaving The Homeland to the First Assimilation Measures" (PDF). ČAČIPEN PAL O ROMA - A Global Report on Roma in Slovakia. Slovak Republic: Institute for Public Affairs: 17. Arkiveret fra originalen (PDF) 3. december 2013. Hentet 7. september 2013. the Sinti lived in German territory, the Manusha in France, the Romanitsel in England, the Kale in Spain and Portugal, and the Kaale in Finland.
  37. ^ a b Milena, Hübshmanová (2003). "Roma – Sub Ethnic Groups". Rombase. Karl-Franzens-Universität Graz. The name Cale (pronounced something like "Calley") in itself designates the Roma of Spain. (...) this term, which means "black" (...)
  38. ^ Milena, Hübshmanová (2003). "Roma – Sub Ethnic Groups". Rombase. Karl-Franzens-Universität Graz. The Spanish Cale use the term Cale for their language. The Cale language is para-Romani
  39. ^ a b c Milena, Hübshmanová (2003). "Roma – Sub Ethnic Groups". Rombase. Karl-Franzens-Universität Graz. A sub-group of Sinti are the Manouche. They live mainly in France. The etymology of the name Manouche is Indian. The term manouche means a human being (in Sanskrit, in neo-Indian languages and in Romani).
  40. ^ Jurová, Anna (2003). Vaščka, Michal; Jurásková, Martina; Nicholson, Tom (red.). "From Leaving The Homeland to the First Assimilation Measures" (PDF). ČAČIPEN PAL O ROMA - A Global Report on Roma in Slovakia. Slovak Republic: Institute for Public Affairs: 17. Arkiveret fra originalen (PDF) 3. december 2013. Hentet 7. september 2013. The word "manush" is also included in all dialects of Romany. It means man, while "Manusha" equals people. This word has the same form and meaning in Sanskrit as well, and is almost identical in other Indian languages.
  41. ^ a b Milena, Hübshmanová (2003). "Roma – Sub Ethnic Groups". Rombase. Karl-Franzens-Universität Graz. Spanish and Finnish Cale / Kale probably have nothing in common; their identical autonymum is a coincidence.
  42. ^ "The Legend of the Romani Cymreig / Welsh Romani". Romani Cymru - Romany Wales Project. ValleyStream Media. 1980-2010. The Kale, who became the Welsh Gypsies, probably came from Spain, through France and landed in Cornwall, eventually making their way to Wales.
  43. ^ a b Milena, Hübshmanová (2003). "Roma – Sub Ethnic Groups". Rombase. Karl-Franzens-Universität Graz. The autonymum Sinti (pl.) (Sinto, m. sing.; Sintica, f. sing.) is used by members of an important Roma society, the greatest number of whom live in Germany. Hence, one of the exonymous terms for Sinti is "German Gypsies / Roma". Although the Sinti do not speak of themselves as Roma, they say they speak romanes.
  44. ^ Milena, Hübshmanová (2003). "Roma – Sub Ethnic Groups". Rombase. Karl-Franzens-Universität Graz. Kale is an autonymous term used by Roma in Finland.
  45. ^ "History of the Romani language, Names - ROMANI Project Manchester". Arkiveret fra originalen 6. januar 2010. Hentet 28. april 2015.
  46. ^ "Romani language and alphabet". Omniglot.com. Arkiveret fra originalen 6. juni 2013. Hentet 2013-12-10.
  47. ^ a b c Milena, Hübshmanová (2003). "Roma – Sub Ethnic Groups". Rombase. Karl-Franzens-Universität Graz.
  48. ^ a b Gerd Nonneman, Tim Niblock, Bogdan Szajkowski (Eds.) (1996) "Muslim Communities in the New Europe", ISBN 0-86372-192-3
  49. ^ a b c d Isabel Mendizabal and 21 others, "Reconstructing the Population History of European Romani from Genome-wide Data", Current Biology, Available online 6 December 2012, accessed 12 December 2012
  50. ^ a b c d "Genomic Study Traces Roma to Northern India", New York Times, 11 December 2012. Findings recently reported also in Current Biology.
  51. ^ Milena Hübschmannová (2002). "Origin of Roma". ROMBASE. Karl-Franzens-Universität Graz. Hentet 3. september 2013.
  52. ^ Yaron Matras (2002). Romani: a linguistic introduction. Cambridge University Press. s. 14. ISBN 978-0-521-63165-5. Hentet 2009-07-16. There is no known record of a migration from India to Europe in medieval times that can be connected indisputably with the ancestors of today’s Romani-speaking population. (Webside ikke længere tilgængelig)
  53. ^ Digard, Jean-Pierre. "GYPSY i. Gypies of Persia". Encyclopædia Iranica. Hentet 2013-07-22.
  54. ^ Šebková, Hana; Žlnayová, Edita (1998). Nástin mluvnice slovenské romštiny (pro pedagogické účely) Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine. Ústí nad Labem: Pedagogická fakulta Univerzity J. E. Purkyně v Ústí nad Labem: p. 4. ISBN 80-7044-205-0.
  55. ^ Hübschmannová, Milena (1995). "Romaňi čhib – romština: Několik základních informací o romském jazyku". Bulletin Muzea romské kultury. Brno: Muzeum romské kultury (4/1995). Zatímco romská lexika je bližší hindštině, marvárštině, pandžábštině atd., v gramatické sféře nacházíme mnoho shod s východoindickým jazykem, s bengálštinou.
  56. ^ Matras, Yaron (2002). "Romani: A Linguistic Introduction". Cambridge: Cambridge University Press. s. 48. ISBN 0-521-02330-0. Striking nonetheless are the grammatical similarities between Romani and Domari: the synthetisation of Layer ii affixes, the emergence of new concord markers for the past tense, the neutralisation of gender marking in the plural, and the use of the oblique case as an accusative {{cite web}}: Manglende eller tom |url= (hjælp)
  57. ^ Matras, Yaron (2006). "Domari" (PDF). I Keith Brown (red.). Encyclopedia of Languages and Linguistics (Second udgave). Oxford: Elsevier. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. oktober 2013. Hentet 8. april 2015. The morphology of the two languages is similar in other respects: Both retain the old present conjugation in the verb (Domari kar-ami ‘I do’), and consonantal endings of the oblique nominal case (Domari mans-as ‘man.OBL’, mans-an ‘men.OBL’), and both show agglutination of secondary (Layer II) case endings (Domari mans-as-ka ‘for the man’). It had therefore been assumed that Romani and Domari derived form the same ancestor idiom, and split only after leaving the Indian subcontinent.
  58. ^ "What is Domari?". University of Manchester. Arkiveret fra originalen 20. november 2010. Hentet 2008-07-23.
  59. ^ "On romani origins and identity". Arkiveret fra originalen 17. juli 2011. Hentet 2008-07-23.
  60. ^ "Genomic Study Traces Roma to Northern India", New York Times, 11 December 2012. (Summary of Mendizabal's article)
  61. ^ 5 Intriguing Facts About the Roma People
  62. ^ Rai N, Chaubey G, Tamang R, Pathak AK, Singh VK, et al. (2012) "The Phylogeography of Y-Chromosome Haplogroup H1a1a-M82 Reveals the Likely Indian Origin of the European Romani Populations", PLoS ONE 7(11): e48477. doi:10.1371/journal.pone.0048477
  63. ^ Authors = Luba Kalaydjieva, Francesc Calafell, Mark A Jobling, Dora Angelicheva, Peter de Knijff,Zoe H Rosser, Matthew Hurles, Peter Underhill, Ivailo Tournev, Elena Marushiakova, Vesselin Popov.Title = Patterns of inter- and intra-group genetic diversity in the Vlax Roma as revealed by Y chromosome and mitochondrial DNA lineages Journal = European Journal Of Human Genetics http://genetics.stanford.edu/hpgl/publications/EJHG_2001_v9_p97.pdf Arkiveret 9. december 2014 hos Wayback Machine
  64. ^ Luba Kalaydjieva; Gresham, David; Calafell, Francesc (2001). "Genetic studies of the Roma (Gypsies): A review". BMC Medical Genetics. 2: 5. doi:10.1186/1471-2350-2-5. ISSN 1471-2350. PMC 31389. PMID 11299048. Hentet 2008-06-16.
  65. ^ a b Gresham, D; Morar, B; Underhill, PA; Passarino, G; Lin, AA; Wise, C; Angelicheva, D; Calafell, F; Oefner, PJ; Shen, Peidong; Tournev, Ivailo; De Pablo, Rosario; Kuĉinskas, Vaidutis; Perez-Lezaun, Anna; Marushiakova, Elena; Popov, Vesselin; Kalaydjieva, Luba (2001). "Origins and Divergence of the Roma (Gypsies)". American Journal of Human Genetics. 69 (6): 1314-31. doi:10.1086/324681. PMC 1235543. PMID 11704928..
  66. ^ "Mutation history of the Roma-Gypsies". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2007. Hentet 2008-06-16..
  67. ^ McDougall, Dan (17. august 2008). "'Why do the Italians hate us?'". The Guardian. Hentet 2013-05-10.
  68. ^ Ian F. Hancock, Siobhan Dowd, Rajko Djurić (2004). The Roads of the Roma: a PEN anthology of Gypsy Writers. Hatfield, United Kingdom: University of Hertfordshire Press. s. 14-15. ISBN 0-900458-90-9.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  69. ^ "Romani" (PDF). Encyclopedia of Language and Linguistics. Oxford: Elsevier. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. oktober 2017. Hentet 2009-08-30.
  70. ^ Mendizabal et. al (2012) "Our results further indicate that after a rapid migration with moderate gene flow from the Near or Middle East, the European spread of the Romani people was via the Balkans starting ∼0.9 kya."
  71. ^ Anfuso, Linda (1994-02-24). "gypsies". Nyhedsgruppe: rec.org.sca. Usenet: PaN9Hc2w165w@tinhat.stonemarche.org. Hentet 5. december 2014. {{cite newsgroup}}: Ukendt parameter |newsgroup= ignoreret (hjælp)
  72. ^ Bright Balkan morning: Romani lives & the power of music in Greek Macedonia, Charles Keil et al, 2002, p.108
  73. ^ The Gypsies, Angus M. Fraser, 1995, pp.50-51
  74. ^ a b c d Donald Kenrick, "Historical Dictionary of the Gypsies (Romanies)," Second Edition, Scarecrow Press, 2007.
  75. ^ Norman Davies (1996). Europe: A History. s. 387-388. ISBN 0-19-820171-0.
  76. ^ Hancock, Ian, 2001, Ame sam e rromane džene (We are the Romani People), New York: The Open Society Institute, p. 25
  77. ^ Delia Radu, "'On the Road': Centuries of Roma History", BBC World Service, 8 July 2009
  78. ^ "Romanies and the Holocaust: A Reevaluation and an Overview". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 27. april 2015.
  79. ^ "United States Holocaust Memorial Museum". Hentet 2012-12-02.
  80. ^ Hancock, Ian (2005). "True Romanies and the Holocaust: A Re-evaluation and an overview". The Historiography of the Holocaust. Palgrave Macmillan. s. 383-396. ISBN 1-4039-9927-9. Arkiveret fra originalen 9. juni 2019. Hentet 27. april 2015.
  81. ^ Denysenko, Marina (2007-03-12). "Sterilised Roma accuse Czechs". BBC News.
  82. ^ Thomas, Jeffrey (2006-08-16). "Coercive Sterilization of Romani Women Examined at Hearing: New report focuses on Czech Republic and Slovakia". Washington File. Bureau of International Information Programs, U.S. Department of State. Arkiveret fra originalen 13. februar 2008. Hentet 27. april 2015.
  83. ^ "Romani Customs and Traditions: Death Rituals and Customs". Patrin Web Journal. Arkiveret fra originalen 21. august 2007. Hentet 2007-08-26.
  84. ^ David M. Knipe. "The Journey of a Lifebody". Arkiveret fra originalen 30. september 2008. Hentet 2008-05-26.
  85. ^ Hancock, Ian, 2001, Ame sam e rromane džene / We are the Romani People, The Open Society Institute, New York, page 81
  86. ^ Saul, Nicholas; Susan Tebbut (2005). Nicholas Saul, Susan Tebbutt (red.). The role of the Romanies: images and counter-images of 'Gypsies'/Romanies in European cultures. Liverpool University Press. s. 218. ISBN 978-0-85323-689-4. Hentet marts 0310. {{cite book}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)
  87. ^ "Restless Beings Project: Roma Engage". restlessbeings. Restless Beings. 2008-2012. Arkiveret fra originalen 1. januar 2013. Hentet 26. december 2012.
  88. ^ Boretzky, Norbert (1995). Romani in Contact: The History, Structure and Sociology of a Language. Amsterdam, The Netherlands: John Benjamins Publishing Company. s. 70. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  89. ^ "Blessed Ceferino Gime nez Malla 1861-1936". Saviour.org – Visit the Saviour. Voveo Marketing Group. december 2012. Arkiveret fra originalen 5. februar 2013. Hentet 26. december 2012.
  90. ^ a b Ronald Lee (2002). "THE ROMANI GODDESS KALI SARA". Romano Kapachi. Arkiveret fra originalen 27. januar 2013. Hentet 26. december 2012.
  91. ^ "RADOC". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 6. maj 2015.
  92. ^ a b c "Roma". Countries and their Cultures. Advameg, Inc. 2012. Hentet 26. december 2012.
  93. ^ Joshua Project. "Romani, Vlax, Southern in Albania Ethnic People Profile". Joshuaproject.net. Hentet 2013-12-10.
  94. ^ a b c d e f g h i Elena Marushiakova; Veselin Popov (2012). "Home - Culture - Roma Muslims in the Balkans". Education of Roma Children in Europe. Council of Europe. Arkiveret fra originalen 13. april 2012. Hentet 26. december 2012.
  95. ^ Census 2002, by religion at insse.ro
  96. ^ Flamenco: All You Wanted to Know - Page 21, Google books.
  97. ^ Rootsworld artilcle: Cümbüş means fun, Birger Gesthuisen investigates the short history of a 20th-century folk instrument.
  98. ^ Memories of a Gypsy, Google Books
  99. ^ The American Ethnic Cookbook for Students - Page 132, Google Books.
  100. ^ "Fynske Årbøger: Merete Dahlerup: En taterfloks anholdelse i Nyborg 1643. 1989: 113-118".
  101. ^ "Roma, Et kulturmøde – Romaer i Danmark, Anna Tabita Kjær Sørensen et al., december 2004, RUDAR – Roskilde University Digital Archive" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. juni 2007. Hentet 16. april 2016.
  102. ^ Danmarks første rapport i henhold til den europæisk pagt om regionale sprog og mindretalssprog  (Webside ikke længere tilgængelig)
  103. ^ Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2010): Danmarks tredje rapport i henhold til den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, hentet 8. april 2015
  104. ^ dr.dk/P1: Hvem-hvad-hvor - Temaer/Romaer, hentet 8. april 2015
  105. ^ Carsten Fenger-Grøndahl og Malene Fenger-Grøndahl (2008): Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa, Aarhus Universitetsforlag, ISBN 978 87 7934 445 7, side 333
  106. ^ Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening: Brikker til et fællesskab, hentet 8. april 2015

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Romaer&oldid=11879005"